11.10.13

John de Summer-Brason: Negle gør forskellen

"Som mænd sætter vi pris på velplejede kvinder. Her kommer de rigtige neglelakker som prikken over i’et.

For nyligt sad jeg, som det erfarne tekstdyr jeg også er, og fabulerede over en pressetekst til en af vore unge fremadstormende kosmetikproducenter: By K.

Det der med teksterne, er noget jeg med mellemrum gør. Og jeg har virkelig været rundt omkring, skulle jeg hilse at sige: jubilæumsskrift til Forsvaret, debatindlæg for politikere, redaktion af hele hjemmesider, oversættelser af seriøs litteratur og tekniske manualer. Tekstdyret arbejder!

By K

By K har - heldigt for dem - gjort sig rigtig godt bemærket på markedet med deres kollektion af neglelakker. Hemmeligheden bag succes’en, der bl.a. afspejler sig i velvillig omtale i forskellige dameblade, er kombinationen af farver og konsistens.

Neglelak er jo ikke bare neglelak! Pigerne vil have farver som står i forlængelse eller i kontrast til deres garderobe. Og her er By K særligt skarpe. By K tænker både teint, nordisk coolness og de skiftende kvartårlige trendrapporter ind i deres kollektion. De helt rigtige farver.

GOSH!

Så er det konsistensen. For nogle måneder siden var jeg inde over en opgave omkring GOSH, det store danske kosmetikmærke, der ud fra store farmaceutkæder i Canada og mindre kæder i de amerikanske lufthavne faktisk er ved at bide sig fast på det nordamerikanske marked.

By K har et lignende projekt, dog med modsat fortegn. By K har allieret sig med en større nordamerikansk producent og står herhjemme pludselig rigtig flot i sammenlignelige test. Til og med en kollektion som er bemærkelsesværdig hvad angår konsistens og økologi. De tider hvor din kæreste under påføring og lakfjerning havde gang i en mindre kemifabrik for at kunne matche de andre sild, er ved at være fortid.

Den nyeste teknologi i neglelakker – det har jeg lært af By K - er 5-free; fri for formaldehyd, kamfer, toulene, formaldehyd-resin og parabener og andre stærke sager.

D’herrer: Dan Turell & Lou Reed

Neglelakkerne er kvindernes verden, og så alligevel ikke. En gylden regel inden for personlig branding – i hvert tilfælde hvis vi vil opnå maksimal awareness – er at bryde med reglerne eller vende dem på hovedet. Af berømte mandlige neglelaksbrugere finder vi en Dan Turèll, en Lou Reed, Den falske Marquis og Karl Lagerfeld. Her er det mest den sorte neglelak som gør sig gældende. D’herrer bruger helt klart brugt neglelakken for at provokere. Og som Dan Turèll - hvis 20. års dødsdag bliver mindet i Dan Turèll-samlingen ude i Vangede den 15. oktober – sådan cirka har sagt det: ”Det var først da jeg lod mig klippe skaldet og lakerede neglene sorte, at pressen for alvor fik øjnene op for mig.”

Illustrationer: Peder Bundgaard + By K

John de Summer-Brasson: Negle gør forskellen